![]() |
![]() |
|
|
Selvets udvikling, en mulighed, en vej Assisi & Himalaya Gralstjeneste Den blå krystal i det gyldne hjertecenter Lydfiler med tromme meditationer Kontakt |
Klarhed og forståelse
Nu har du skabt freden i dig og med denne fred kan du nu begynde, at gå videre til; klarheden og forståelsen i dig. Tit og ofte er vi omgivet af en del slør. Slør, som jeg vælger at kalde for støj. Det kan være støj fra det astrale eller mentale legeme. Denne støj kan være følelser som; vrede, angste, jaloux, ensomhed, frygt, mindreværd, m.m. Det er meget forskelligt om det opleves, som astral eller mental støj, idet det oftest hænger samen. Kender du ikke det, at du kan have en følelse af vrede, som du kan mærke et sted i din krop. Den følelse kommer ofte til at gå ind i dine tanker, så du begynder at møde dine omgivelser med vrede tanker, eller vender dem mod sig selv – begynder at skælde dig selv ud. Eller du er glad, og hvordan du med din glæde smitter dem du møder på din vej. Kender du ikke det, at du på din vej møder nogle der bare udstråler glæde - og du selv bliver glad ved, at være samen med dem. Det kan også ses på den måde, at vi er omgivet af en tåge der ligger omkring os. En tåge, som det er svært og se igennem og ud af. Forstil dig en dag, hvor tågen ligge tæt og du skal ud og cykle, gå, eller kører i din bil. Bliv opmærksom på, hvor svært det er, at orienterer dig, og hvor meget du anstrenger dig, for at finde vej. Præcis på samme måde er det når du er omgivet af følelsernes tåge og tankernes støj. Så er det også svært, at orienterer dig og finde vej - til det der er dig.
Som jeg oplever det, er det nogle af disse ting som skal til og forvandles i Den Gyldne Tidsalder. Vi skal til at blive mere opmærksomme på, hvad det er der omgiver os og hvor det kommer fra - Hvad der egentligt styrer os, og hvordan vi styre / manipulerer andre. Dette – For, at vi nu kan begynde at vælge, hvad det er vi ønsker at møde omverden med, om det er med tåge, overskyet eller med solen. Laver vi her igen en sammenligning med vejret, kan vi lytte til vejrudsigten og her få oplyst, at der forvendtes en overskyet dag, uge eller måned, og om det stammer fra et eller andet tryk, der kommer fra for eksempel Rusland eller et andet sted i verden. På samme måde er det for os mennesker, vi kan gå til en clairvoyant, læge, tarok-kort, få lagt et horoskop, eller noget helt andet, for at få vores helt private vejrudsigt, for hermed at finde ud af, hvad der kommer til at omgive os i den kommende periode.
Begynder vi at blive opmærksomme på, hvad det er der omgiver os, kan vi lige pludselig blive klar over at meget af det, ikke er vores eget. Men noget udefrakommende eller pålagt, præcis som vinden bringer forurening med fra andre lande til vort land, på sammen måde bliver vore tanker og følelser blandet med hinanden. Derfor er det nu tiden, hvor vi skal begynde at øge vores opmærksomhed på, hvad det er vi bringer videre, også fra vores tanker og følelser og derfra videre - hvad det er, som vi ad denne vej udveksler med vore medmennesker og hvad det er vi forurener - fylder rummet med af tanker og følelser, og hvad vi tænker om os selv og andre. Ændre vi det, begynder vi, at ændre vores syn på omverden og omvendt. Verden begynder, at ændre sit syn på dig – os. Det er også i denne tid, at vi alle begynder og blive mere og mere clairvoyante, begynder at fornemme, hvad det er der sker omkring os, og hvad det er der ligger omkring dem vi møder på vore vej. Jeg kan huske engang, hvor jeg tit mødte en bestemt kollega, at det hver gang kom til mig ”gamle du er i vejen”. I begyndelsen var det pinligt, idet jeg godt kunne lide denne person og det var langt fra min holdning til ham. En dag var det nok for mig og jeg besluttede at; ”Nu skulle dette standses og jeg ville vide hvad der forgik”. Næste gang jeg mødte ham, spurgte jeg ham, ”Om han følte sig gammel”, ”Var i vejen”, ”Stod i vejen for dem der var yngre” - Dette gjorde han og efter denne samtale hørte jeg ikke mere; ”Gamle du er i vejen”, når jeg mødte ham.
Kigger vi i vore danske samfund i dag år 2007, ser vi at der er mange forskellige mennesker, eller medmennesker. Nogle kommer fra fattige vilkår, nogle fra forskellige religiøse samfund, nogle fra rige familie, andre har forskellige hudfarve fra den du er og så videre… Men, er vi ikke alle ens, når vi er nøgne. Kvinden ligner kvinden og Manden ligner maden i de grundliggende træk, indtil der bliver sat etiketter på. Etiketterne som vi har fået med os fra barnsben, fra samfundet eller et andet sted fra, steder, hvor vi er blevet præget og formet, således at vi passede ind, eller, hvor vi lod os præge, tilpasse os for at passe ind af en eller anden årsag. Som før nævnt, ligger de etiketter omkring os og i os, og det er dem vi udsender og som vore medmennesker modtager. Det er blandt andet her vi skal gøre op med os selv, om hvad vi vil bære og udsende. Hvilke normer der giver konflikt med vore inderste kerner - kernen der er dig - Din sjæls inderste.
Det er en god ide, hvis du skriver det ned der giver konflikter - ufred i dig, efterhånden, som de kommer frem i den efterfølgende øvelse.
Meditation på klarhed og forståelse. Brug noget musik der illustrer klarhed.
Gør dig det behageligt, gå ind i det sted i dig, hvor freden er. Skab her en god kontakt med den, bliv en del af den. Sig eventuelt; ”Jeg Er Freden”. Med denne fred i dig kan du nu gå til en situation du kender fra din hverdag, en der giver blæst / uro i og omkring dig. Mød den med freden i dig, og en åbenhed for, at du ønsker klarhed og forståelse for situationen. Når du er i kontakt med den, kald da på klarhedens Ånd / Engel og bed om, at den må give dig klarhed over hvad der ligger til grund for denne blæst / uro, som er i og omkring dig i denne situation du har valgt. Begynd at se / fornem, eller lyt til det der kommer til dig. Få skabt en klarhed i dig, om hvad det er og hvem det er.
Kald nu på forståelsens Ånd / Engel og åben dig for den forståelse, som denne kan bringe dig. forståelsen for hvad der er grunden til den uro. Du kan eventuelt bede; klarhedens – forståelsens Engel om at gå med dig til de mennesker / situationer du har valgt, således at der i fællesskab kan skabes klarhed og forståelse. Evtuelt kan du spørge: ”Hvad der skal til for, at tågen letter og solens stråler kan nå dig, og det du er i”. Måske er det noget, som du har forstillet dig og som ej er rigtigt. Måske er det noget du skal slutte fred med i dig selv. Måske er det noget der skal slippes. Måske er det noget du ej kan løse her og nu, fordi tiden ikke er moden til det. Åben dig for det der kommer. Den løsning som giver dig en forståelse for, hvad det er og hvordan det kan løses, og hvornår det er tiden.
Bed eventuelt Universet, Gud eller hvem der er rigtig for dig om hjælp til at favne, forvandle og rumme - Alt det du har svært ved.
Den Violette Flamme:
Du kan også bruge; Den Violette Flamme - Kald på den, fornem / se, hvordan den kommer til dig. Du kan nu visualisere enten:
Kald på Den Violette Flamme, og dens ledsager: St.Germain og Lady Portia. Bed om, at du må blive renset i alle dine legemer for det - Som det for dig, er rigtigt at slippe. Brug ca. 10 minutter. Beslut dig nu for, at du fremover kun vil modtage inspiration fra bevidstheder, som er på din egen sjæls vibrations niveau eller Højere. Bed samtidig om, at Den Violette Flamme må rense dig for alle vibrationer og inspirationer, som er lavere end din sjæls vibration. Brug ca. 10 minutter. Øvelsen er god, at bruge dagligt. Den er ligeledes god til efter dagens dont, eller hvis du har behov for at rense dig efter samvær med andre. Du kan bruge denne øvelse, både meditativt – men også når du er i din hverdag! For, at opnå klarhed omkring dig, kan du også visualisere en dejlig klar frost dag, hvor solen skinner. Tænk her, hvor dejlig og klar en sådanne dag er, hvor ren og frisk luften er - Tag det til dig, både i dit indre og ydre.
|
|